SOMMERRETRÆTE ”KORSETS GÅDE”

Sommerretræte 12.-16.juni 2017 ved konstitueret stiftspræst og retræteleder Miriam Florez og Retræteleder Elsebeth Dedieu.

”Korsets gåde” i Benediktiner klostret ”Sct. Ansgar”, Nütschau, Nordtyskland

Der indbydes til et åndeligt nærvær med Gud, med hinanden og med sig selv. I centrum står det mysterium, at Jesus Kristus blev korsfæstet. Hvorfor endte hans vej, som den gjorde? Hvad med de ”kors”, vi bærer på?

På opfordring fra retrætedeltagere tages det emne op.

Læs indbydelsen her ->


Pris i alt: 2.800 kr.  - Beløbet skal indbetales til konto:
7701 – 0002007431 med navn og ”retræte” senest den 10. maj. Ved framelding efter den 6. juni betales beløbet ikke tilbage.

Henvendelse om program og tilmelding til Miriam Florez, mfe@km.dk – tlf. 28 77 80 77


EFTERÅRSRETRÆTE ”DEN LILLE OG DEN STORE OPSTANDELSE"

Efterårsretræte 26.-29. oktober 2017 v/ stiftspræst for åndeligt søgende, Jette Dahl og sognepræst og retræteleder Miriam Florez.

”Den lille og den store opstandelse!” på  ”Ådalen" ved Randers

Retræten er en stilhedsretræte, dog med mulighed for at udtale sig til formiddagenes samling. Ellers taler vi ikke sammen, men er i stilheden fra torsdag aften til søndag middag. Det er en lise for sjælen at være lyttende tilstede i stilheden og få tid og ro til personlig fordybelse i et åndeligt
fællesskab. Frugten heraf kan være en større klarhed, glæde og et styrket Guds forhold.

Læs indbydelsen her ->

Hver deltager får et nyt renoveret, lyst værelse med bad og toilet i gæstefløjen.
Pris: 2.700 kr. - Antal max. 18 deltagere
Sted: Gammel Viborgvej 400, 8920 Randers NV

Henvendelse om program og tilmelding til Jette Dahl jed@km.dk – tlf. 29 16 67 31 


EVALUERING

Retrætedeltagerne skriver bl.a. om retræten i maj 2013 med emnet "Lyset"

”Jeg glæder mig altid til at tage på retræte, at være i et fællesskab med andre, som jeg slet ikke kender, men hvor vi vil det samme, være i stilhed i nærvær med Gud. Det er en hel anden kontakt, vi har med hinanden, hvor de smil og hjælpsomhed vi får i løbet af dagene varmer på sin helt egen måde igennem stilheden. Jeg føler mig så beriget i mit indre. Det giver mig en fornyelse til mit bøns liv i min hverdag. Jeg tager hjem og arbejder med mine egne meditationer fra den inspiration, jeg har fået fra opholdet.

Jette Dahl formidler den bibelske tekst på en helt unik måde, så smuk og vedkommende. Det berører og beriger mig dybt ind i min sjæl.” 

Rita
_______

Det er anden gang, jeg er på retræte med Jette Dahl som retræteleder.

Vi blev guidet på den allerbedste måde igennem meditationer, bøn, smukke bibeltekster og individuelle samtaler. Jeg tog med glæde imod det nye tilbud med fysiurgisk massage, bevægelses aktiviteter og gåtur i en meget smuk natur.

Jeg er dybt forundret og fyldt med glæde og taknemmelighed over, hvad disse stilhedsretræter har givet mig. Jeg har fået en dyb afslapning, fred, nye opdagelser, nærvær, energi, glæden ved enkelhed, stilhed, langsomhed og spiritualitet i trykke og forkælede omgivelser uden ydre krav og med den dejlige sunde mad og gæstfrihed. En retræte kan slet ikke beskrives, men må opleves.”

Rosa
______

Jeg er netop vendt glad og mæt hjem fra en 4-dages stilheds retræte ledet af Jette Dahl med temaet "Lyset".

Først lige lidt om min religiøse/søgende baggrund:
Jeg er døbt og konfirmeret i den danske folkekirke, fordi det var det "man gjorde" der, hvor jeg er vokset op. Min familie gik ikke i kirke, heller ikke juleaften, og tro/religion var ikke noget vi talte om eller beskæftigede os med.

Som 17-18 årig følte jeg en trang til, at finde et religiøst tilhørsforhold, og jeg begyndte at komme i forskellige kirker i en større by, jeg nu var flyttet til. Desværre kunne jeg ikke rigtig leve mig ind gudstjenesterne eller forbinde mig med dem, jeg kunne ikke mærke en "levende ånd" der, og for mig virkede det ikke som om, at det præsterne sagde, virkelig kom fra deres hjerter, jeg følte mig heller ikke som ægte deltager i gudstjenesten, men mere som tilskuer. Bibelen forsøgte jeg også at læse, men synes det var alt for vanskeligt. Det endte med, at jeg meldte mig ud af folkekirken, fordi jeg ikke troede, at jeg passede ind.

Et års tid senere, mødte jeg nogle søde mennesker, som mediterede efter en indisk gurus anvisninger. Det begyndte jeg også på. Jeg var på flere kurser og synes virkelig, at nu havde jeg fundet noget med dybde og ånd og ikke mindst også et skønt fællesskab. Jeg blev i gruppen nogle år, og havde en god tid der, men synes alligevel der manglede noget, og guruen gav en del løfter, som jeg ikke synes blev indfriet gennem mine meditationer.

Så mødte jeg nogle nye søde mennesker, som havde en anden guru, og blev også en del af deres fællesskab, men heller ikke her, følte jeg en dyb og længerevarende tilfredsstillelse. Det blev ligesom aldrig helt naturligt for mig, med de forskellige åndelige øvelser.

Teosofien og senere antroposofien blev det næste, som jeg stiftede bekendtskab med, og det blev et fællesskab og et ståsted, som jeg havde i mange år. Her kunne jeg finde en mening og sammenhæng med liv og død, som gav god mening for mig.

For snart et år siden, begyndte jeg at ”lede” igen, jeg syntes jeg manglede åndelighed i mit liv. På biblioteket fandt jeg to bøger af Jette Dahl, de var meget inspirerende for mig, og jeg begyndte at henvende mig til Gud og meditere efter hendes anvisninger. Det føltes fuldstændig som at komme hjem efter en meget lang rejse. Det virkede så enkelt og ligetil, og jeg syntes det var pragtfuldt, bare at få lov til at være og lytte, og ikke behøve at anstrenge mig det mindste.

Det førte frem til, at jeg meldte mig til den tidligere omtalte retræte. Der var en utrolig varm og accepterende stemning på retræten, og rigtig god plads til at være den man er. De bibelord, som Jette formidlede, var erfarede og kom fra hjertet.

Det som gjorde allerstørst indtryk på mig var nadveren, den var så smuk, intens og strålende, og vi var alle så vigtig en del af den, jeg havde aldrig forestillet mig, at en nadver kunne være så stor en fællesoplevelse.

For mig er det en stor glæde, at møde en præst, som kan og vil møde mig, der hvor jeg er, og som på ingen måde er fordømmende eller bedrevidende mht. de forskellige erfaringer jeg har gjort i mit liv.

Tak

Lone

 

Retrætedeltagerne skriver bl.a. om retræten i maj 2013 med emnet "Lyset"

”Jeg glæder mig altid til at tage på retræte, at være i et fællesskab med andre, som jeg slet ikke kender, men hvor vi vil det samme, være i stilhed i nærvær med Gud. Det er en hel anden kontakt, vi har med hinanden, hvor de smil og hjælpsomhed vi får i løbet af dagene varmer på sin helt egen måde igennem stilheden. Jeg føler mig så beriget i mit indre. Det giver mig en fornyelse til mit bøns liv i min hverdag. Jeg tager hjem og arbejder med mine egne meditationer fra den inspiration, jeg har fået fra opholdet.

Jette Dahl formidler den bibelske tekst på en helt unik måde, så smuk og vedkommende. Det berører og beriger mig dybt ind i min sjæl.” 

Rita
_______

Det er anden gang, jeg er på retræte med Jette Dahl som retræteleder.

Vi blev guidet på den allerbedste måde igennem meditationer, bøn, smukke bibeltekster og individuelle samtaler. Jeg tog med glæde imod det nye tilbud med fysiurgisk massage, bevægelses aktiviteter og gåtur i en meget smuk natur.

Jeg er dybt forundret og fyldt med glæde og taknemmelighed over, hvad disse stilhedsretræter har givet mig. Jeg har fået en dyb afslapning, fred, nye opdagelser, nærvær, energi, glæden ved enkelhed, stilhed, langsomhed og spiritualitet i trykke og forkælede omgivelser uden ydre krav og med den dejlige sunde mad og gæstfrihed. En retræte kan slet ikke beskrives, men må opleves.”

Rosa
______

Jeg er netop vendt glad og mæt hjem fra en 4-dages stilheds retræte ledet af Jette Dahl med temaet "Lyset".

Først lige lidt om min religiøse/søgende baggrund:
Jeg er døbt og konfirmeret i den danske folkekirke, fordi det var det "man gjorde" der, hvor jeg er vokset op. Min familie gik ikke i kirke, heller ikke juleaften, og tro/religion var ikke noget vi talte om eller beskæftigede os med.

Som 17-18 årig følte jeg en trang til, at finde et religiøst tilhørsforhold, og jeg begyndte at komme i forskellige kirker i en større by, jeg nu var flyttet til. Desværre kunne jeg ikke rigtig leve mig ind gudstjenesterne eller forbinde mig med dem, jeg kunne ikke mærke en "levende ånd" der, og for mig virkede det ikke som om, at det præsterne sagde, virkelig kom fra deres hjerter, jeg følte mig heller ikke som ægte deltager i gudstjenesten, men mere som tilskuer. Bibelen forsøgte jeg også at læse, men synes det var alt for vanskeligt. Det endte med, at jeg meldte mig ud af folkekirken, fordi jeg ikke troede, at jeg passede ind.

Et års tid senere, mødte jeg nogle søde mennesker, som mediterede efter en indisk gurus anvisninger. Det begyndte jeg også på. Jeg var på flere kurser og synes virkelig, at nu havde jeg fundet noget med dybde og ånd og ikke mindst også et skønt fællesskab. Jeg blev i gruppen nogle år, og havde en god tid der, men synes alligevel der manglede noget, og guruen gav en del løfter, som jeg ikke synes blev indfriet gennem mine meditationer.

Så mødte jeg nogle nye søde mennesker, som havde en anden guru, og blev også en del af deres fællesskab, men heller ikke her, følte jeg en dyb og længerevarende tilfredsstillelse. Det blev ligesom aldrig helt naturligt for mig, med de forskellige åndelige øvelser.

Teosofien og senere antroposofien blev det næste, som jeg stiftede bekendtskab med, og det blev et fællesskab og et ståsted, som jeg havde i mange år. Her kunne jeg finde en mening og sammenhæng med liv og død, som gav god mening for mig.

For snart et år siden, begyndte jeg at ”lede” igen, jeg syntes jeg manglede åndelighed i mit liv. På biblioteket fandt jeg to bøger af Jette Dahl, de var meget inspirerende for mig, og jeg begyndte at henvende mig til Gud og meditere efter hendes anvisninger. Det føltes fuldstændig som at komme hjem efter en meget lang rejse. Det virkede så enkelt og ligetil, og jeg syntes det var pragtfuldt, bare at få lov til at være og lytte, og ikke behøve at anstrenge mig det mindste.

Det førte frem til, at jeg meldte mig til den tidligere omtalte retræte. Der var en utrolig varm og accepterende stemning på retræten, og rigtig god plads til at være den man er. De bibelord, som Jette formidlede, var erfarede og kom fra hjertet.

Det som gjorde allerstørst indtryk på mig var nadveren, den var så smuk, intens og strålende, og vi var alle så vigtig en del af den, jeg havde aldrig forestillet mig, at en nadver kunne være så stor en fællesoplevelse.

For mig er det en stor glæde, at møde en præst, som kan og vil møde mig, der hvor jeg er, og som på ingen måde er fordømmende eller bedrevidende mht. de forskellige erfaringer jeg har gjort i mit liv.

Tak

Lone